Team CEP

(Complete Eventing Program)

 

Vedtægter:

§1 Klubbens navn og hjemstedskommune:

Team CEP (Complete Eventing Program) , Kalundborg Kommune

Stiftelsesdato: 25. juli 2015.

§2 Klubbens formål:

 Hovedformålet er at være med til at udvikle ryttere med deres heste og derved fremme udviklingen af dansk militarysport.

  •  Af forestå aktiviteter til gennemførelse af hovedformålet.
  •  At medvirke til at sikre indendørs og udendørs faciliteter til gennemførelse af aktiviteterne.
  •  At danne de bedste rammer for udvikling af ryttere/heste i militarysporten.
  •  At tilbyde kurser samt uddannelses forløb til klubbens medlemmer.
  •  At være behjælpelig med vidensdeling om sporten
  •  At tilbyde daglig undervisning i alle 3 discipliner året rundt til klubbens medlemmer.
  •  At arrangere stævner/clinics og øvrige happenings ( indtægterne herfra går til at fremme klubbens aktiviteter såvel indendørs som udendørs)
  •  At være på forkant, samt at præge udviklingen i sporten
  •  At danne rammerne for god information/uddannelse der skal lære rytterne såvel at tage ansvar for sig selv som for hesten i hverdagen og evt. på stævnepladsen.
  •  At påvirke klubbens medlemmer til at deltage aktivt på tværs af aldersgrupper og øvrige grupperinger i klubbens aktiviteter
  •  At påvirke medlemmerne til at bruge deres medlemsindflydelse aktivt for at skabe en dynamisk klub.
  •  At påvirke medlemmerne til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet via de happenings klubben arrangerer.

 

§3 Klubbens medlemskab:

Klubben søger medlemsskab med optagelse pr. 1/1 2016, af Dansk Ride Forbund under Danmarks Idræts forbund, hvorfor klubben og hvert medlem er forpligtet til at rette sig efter de to nævnte forbunds love, reglementer og bestemmelser, herunder de af de pågældende forbund fastsatte voldgiftsbestemmelser.

 

§4 Klubbens medlemmer:

a. Som aktivt medlem af klubben kan optages ryttere med aktivitet hos Team CEP.

b. Som passivt medlem af klubben kan optages enhver med interesse for Team CEP

c. Fastansatte undervisere skal være medlem af klubben

Medlemskab af klubben opnås fra den dato indmeldelsesblanketten samt betaling af årets medlemskab er modtaget af bestyrelsen.

Indmeldelse og betaling af kontingent skal være bestyrelsen i hænde inden medlemmet kan deltage i stævner/arrangementer i/for klubben. Stemmeret i klubbens anliggender se §12


Passive medlemmer har ikke stemmeret og har ikke adgang til de ridesportslige aktiviteter.

 

§4a Ridesikkerhed:

 Vejledning om klubbens sikkerhedsregler er beskrevet i særskilt dokument andet steds

 

§5 Kontingent:

Klubbens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære generalforsamling for det følgende år og kontingentet opkræves 1x årligt.

 

§6 Udmeldelse:

Udmeldelse af klubben kan ske ved skriftlig henvendelse til et medlem af bestyrelsen. Er kontingentet ikke betalt senest 1 måned efter forfaldsdato, ophører medlemmets rettigheder og vedkommende kan kun optages på ny ved betaling af restancen. En udmeldelse vil dog ikke medføre tilbagebetaling af allerede indbetalt eller opkrævet kontingent.

 

§6a Karantæne/udelukkelse:

Bestyrelsen kan meddele karantæne af nærmere fastsat omfang, dog max. 2 måneder, til et medlem, der gør sig skyldig i usportslig optræden, eller på anden måde opfører sig til skade for klubben. For at denne beslutning skal være gyldig kræves, at mere end halvdelen af samtlige bestyrelsesmedlemmer stemmer for karantænen.

Medlemmet skal have adgang til at udtale sig overfor bestyrelsen inden afstemning finder sted. Denne afgørelse kan indbringes for distriktets forretningsudvalg inden 8 dage.


Forretningsudvalgets afgørelse er inappellabel. Et evt. forretningsudvalgsmedlem fra den pågældende klub er inhabil.

 

§6b

I særlige tilfælde kan bestyrelsen indstille til generalforsamlingen, at et medlem udelukkes fra klubben i et nærmere angivet tidsrum over 2 måneder. På generalforsamlingen afgøres sagen ved skriftlig afstemning, og for vedtagelsen kræves et flertal på 2/3 del af de afgivne stemmer (blanke stemmer tæller som afgivne).

Medlemmet har krav på at være til stede og forsvare sig. Generalforsamlingens bestemmelse om udelukkelse kan af medlemmet indbringes for Dansk Ride Forbunds Disciplinærudvalg inden 4 uger.

 

§6c

I det af §6b omhandlende tilfælde kan generalforsamlingen ligeledes ved skriftlig afstemning, og med et flertal på 2/3 del af de afgivne stemmer, afgøre, at sagen via hovedbestyrelsen indbringes for Dansk Ride forbunds disciplinærudvalg til afgørelse af, om der tillige skal ske udelukkelse fra andre rideklubber eller evt. indstilles til Danmarks Idræts Forbund, at vedkommende udelukkes fra andre specialforbund under Danmarks Idræts Forbund. (eksklusion).

 

§7 Ledelse:

Klubbens ledelse varetages af en bestyrelse bestående af mindst 5 og dog højst 7 medlemmer.

  1. Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem over 18 år, og enhver pårørende/værge (over 18 år) til rideklubbens medlemmer, dog skal mindst ét medlem være bosiddende i Kalundborg Kommune.
  2. Bestyrelsen består af en formand, en næstformand, en kasserer, en sekretær og et medlem samt 2 suppleanter. Bestyrelsen konstituerer sig selv.
  3. Bestyrelsen vælges for 2 år af gangen, således at der i ulige år afgår 3 bestyrelsesmedlemmer og i lige år 4 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted.
  4. I tilfælde af vakance for formand eller andet bestyrelsesmedlem indtræder en af suppleanterne i bestyrelsen. Såfremt suppleanternes plads er vakante, supplerer bestyrelsen sig selv indtil næste generalforsamling. Efter indtræden eller supplering konstituerer bestyrelsen sig på ny.
  5. Suppleanter kan inddrages i bestyrelsesarbejdet og deltage i bestyrelsesmøder.

 

§7a Bestyrelsesmøder:

  1. Bestyrelsesmøder afholdes mindst 2 gange årligt, men i øvrigt efter behov eller på forlangende af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.
  2. Bestyrelsesmøder skal indkaldes skriftligt.
  3. Bestyrelsen bestemmer selv sin dagsorden for sine møder.
  4. Alle bestyrelsesbeslutninger tages ved simpelt flertal. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende, og i dennes forfald næstformandens.
  5. For at gyldige bestyrelsesbeslutninger kan tages, må mindst 2/3 del af bestyrelsesmedlemmerne være til stede og deltage i afstemningen.
  6. Næstformanden træder under formandens forfald i dennes sted.
  7. Beslutninger truffet på bestyrelsesmøderne indføres i en forhandlingsprotokol, der underskrives af de til mødet tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

 

§7b Prokura:

Bestyrelsen disponerer over klubbens midler og varetager dennes tarv på bedste måde.

a. Klubbens likvide midler indsættes på en bankkonto.

b. Prokura til denne konto tildeles kasserer og formand.

 

§8 Regnskab:

  1. Klubbens regnskab følger kalenderåret.
  2. Den ansvarlige for regnskabet er kassereren.
  3. Kassereren udfærdiger årsregnskabet, der i revideret stand forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.
  4. Det reviderede regnskab skal foreligge senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse, og kan rekvireres af klubbens medlemmer.

 

§8a Revision:

På den ordinære generalforsamling vælges for et år ad gangen 1 revisor og 1 revisorsuppleant til at forestå revision af klubbens regnskaber. Valg til disse poster skal være et medlem på over 18 år.

 

§9 Udvalg:

På den ordinære generalforsamling vælges repræsentanter til udvalg, der er repræsentative for medlemmernes interesser. Valg til disse udvalg kan ske blandt samtlige medlemmer. Dog skal et medlem i udvalget vælges til formand. Udvalgene skal i ethvert økonomisk henseende have accept fra bestyrelsen.

 

§10 Generalforsamling:

Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed og indkaldes af bestyrelsen.

  1. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden den 1. april.
  2. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 1 uge før generalforsamlingen.
  3. Indkaldelse til generalforsamlingen skal ske skriftligt med mindst 3 ugers varsel og skal bekendtgøre tid og sted for afholdelsen tillige med dagsorden.
  4. For den ordinære generalforsamling skal dagsordenen indeholde følgende punkter:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Formanden aflægger beretning.

4. Kassereren aflægger revideret regnskab til godkendelse.

5. Fastsættelse af kontingent.

6. Behandling af indkomne forslag.

7. Valg af bestyrelse.

8. Valg af suppleanter.

9. Valg af revisor og revisorsuppleant.

10. Valg af udvalg.

11. Eventuelt.

 

§11 Ekstraordinær generalforsamling:

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og skal indkaldes når mindst 10% af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt begærer herom med angivelse af dagsorden. I sidste tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling finde sted senest 1 måned efter begæringens modtagelse. Indkaldelsen skal ske skriftligt med mindst 8 dages varsel.

 

§12 Stemmeret:

  1. På enhver generalforsamling har medlemmer over 15 år, der har været medlem i mindst 3 måneder og har betalt kontingent, 1 stemme.
  2. Stemmeafgivning kan kun ske ved personligt fremmøde.
  3. Alle afgørelser afgøres ved simpelt flertal, jfr. Dog §14 og §15.
  4. Stemmeafgivning sker ved håndsoprækning, medmindre et af de fremmødte medlemmer forlanger skriftlig afstemning.

 

§13 Hæftelse:

Klubben og klubbens medlemmer hæfter kun med klubbens formue.

 

§14 Vedtægtsændringer:

Til forandring af de bestående vedtægter kræves en majoritet på 90% af de afgivne stemmer af de til mødet fremmødte medlemmer. Enhver ændring af lovene skal indberettes til DRF til godkendelse.

 

§15 Klubbens opløsning:

Klubben opløses ved fraflytning fra Stald Jørgensen.

  1. Klubben kan kun opløses, når beslutning herom vedtages på 2 efter hinanden, med mindst 14 dages mellemrum, afholdte møder, hvoraf det ene skal være en ekstra ordinær generalforsamling, der er indkaldt med dette for øje.
  2. For at en sådan beslutning skal være gyldig kræves, at opløsning på begge møder vedtages med minimum 2/3 del af såvel de stemmeberettigede som af de afgivne stemmer.
  3. Ved klubbens opløsning overgår alle klubbens materialer til Stald Jørgensen og dens midler til Hestens Værn.

TEAM CEP & STALD JØRGENSEN · Strædet 4 · 4400 Kalundborg · Tlf. 4088 2373 · heidi@staldjoergensen.dk

HAR DU SPØRGSMÅL SÅ KONTAKT OS!

ALLE RETTIGHEDER TILFALDER TEAM CEP & STALD JØRGENSEN

Submitting Form...

The server encountered an error.

Form received.